Google Websites

Som en del af “Google-pakken”, kan I også lave simple websites. De er lette at komme i gang med og minder meget om Google Dokumenter.

Fordelene ved Google Website er bl.a.:

  • Simpel sideopbygning og layout
  • Editoren ligner den fra Google dokumenter
  • Mulighed for at vedhæfte filer fx PDF
  • Nemt at integrere filer fra Google Drev, G+ og fsk gadgets

Digital Faglig Læsning

Digital Faglig Læsning er et komplet undervisningsforløb á 12 moduler udarbejdet af AVF og AEM i 2013. I skoleåret 13/14 har alle elever på 5. – 7. årgang arbejdet med materialet. Til næste skoleår kan 5. årgang og evt. 9. årgang også arbejde med det.

I kan finde undervisningsmaterialet på www.digitalfagliglaesning.blogspot.dk.

Skoletube – alle fag

Skoletube.dk kan I uploade, fremstille, dele og vise jeres medieproduktioner til hinanden. Skoletube har samlet forskellige online-værktøjer og lave videovejledninger dertil, så I let kan komme i gang. I dette katalog kan du finde inspiration til brugen af de forskellige værktøjer i din undervisning:

Disse værktøjer er med i pakken:

  • Skoleblogs
  • GoAnimate – Se videovejledninger her.
  • Pixton – Se veideovejledninger her.
  • MovieCut – Se videovejledninger her.
  • Animoto – Se videovejledninger her.
  • Screencast – Se videovejledninger her.
  • Slidemaker – Se videovejledninger her.
  • Tiki-Toki – Se videovejledninger her.
  • Voicethread – Se videovejledninger her.
  • Thinglink* – Se videovejledninger her.
  • Prezi* – Se videovejledninger her.
  • Mindmeister* – Se videovejledninger her.
  • PeoplePlotr – Se videovejledninger her.
  • Powtoon – Se videovejledninger her.
  • Soundation – Se videovejledninger her.
  • Film-X – Se videovejledninger her.
  • Padlet* – Se videovejledninger her.
  • Wix – Se videovejledninger her.

*Findes også som app – husk at logge på med samme bruger, for at få adgang til dine produktioner.

Jesper Nørskov og Dorthe Geisnæs vejleder i brugen af Skoletube, så book en tid til vejledning, når du gerne vil i gang.

Fagligt læsekursus

9788702096798Der tilbydes nu fagligt læsekursus med følgende materialer:

Årgang Litteratur Opgaver
1.-2. klasse “Første Fakta”  (lix 10) 1 side med 5 korte opgaver/spørgsmål + en tegne/skrive opgave.
2.-3. klasse “Faktisk”  (lix 15) 13 sider opgaver opbygget med “Før du læser”, “Mens du læser” og “Når du har læst”.
3.-4. klasse “De små fagbøger” 2 sider med opgaver “Tjek din viden”
4.-6. klasse “De store fagbøger” 14 sider opgaver opbygget med “Før du læser”, “Mens du læser” og “Når du har læst”.

Til hvert materiale findes vejledende målark, opgaver, facitlister samt lærervejledning m.m.

Booking: Du booker selv materialet under Koordination – PLC – Booking af klassesæt. For “De små fagbøger” og “De store fagbøger” gælder, at du i god tid giver besked til AE, da bøgerne indgår i den daglige udlånssamling.

Har du spørgsmål – så kontakt AE;-)

 

Frilæsning.dk

Frilæsning.dk er fyldt med idéer og inspiration til din læseundervisning! 

Brug Frilæsning.dk til at arbejde med skønlitterære begreber og læseforståelse eller sæt fokus på faglig læsning.

Der er masser af opgaver og kurser, som giver eleverne mulighed for at træne læsehastighed, ordforråd og læseteknikker samt at skrive sig ind i læsningen. Der er også  masser af konkurrencer og årstidsbestemte læseaktiviteter, og eleverne kan både gætte quizzer – og indsende deres egne.

Frilæsning.dk får du samtidig nemt og hurtigt et samlet overblik over dine elevers
læsning og skrivning – og du kan give lektier for;-)

Kontakt Anne-Mette for vejledning i brugen af Frilæsning.dk – og hun giver også gerne en intro i klassen.

Læsemaraton

Læsemaraton tilbydes til 4.- 6. årgang – og kurset tilrettelægges i  samarbejde med læsevejlederen på Mellemtrinnet.

Mål:

  • at stimulere elevernes læselyst og læseglæde
  • at bidrage til at eleverne får gode læseoplevelser ved at præsentere skolebibliotekets udvalg af skønlitteratur

Program:

  • Intro til dagen
  • Eleverne læser
  • Eleverne melder løbende antal læste sider til skolebibliotekaren, som laver “bog-orm”
  • Højtlæsning

Maratonen løber fra kl. 8.00-11.30 og det er læsevejlederen, som er initiativtager til dagen.

Kontakt Anne-Mette, hvis du vil vide mere.

 

Orlaprisen – et læselystprojekt

Orlaprisen er børnenes egen bogpris, hvor eleverne stemmer på deres egen favorit! Prisen er et samarbejde mellem DR og den tværministerielle Læselystkampagne samt en række partnere inden for det børnelitterære felt.

I 2013 var det syvende gang Orlaprisen blev uddelt – vinderen var Jørn Jensen med “Klodt blod – hvor er Laura?”.

Hvert år nomineres 12 bøger – og eleverne har mulighed for via hjemmesiden at stemme på deres favorit.  

Mål: At inspirere eleverne til at læse – endnu mere;-)

PLC tilbyder:

  • udstilling med mindst 2 eksemplarer af de nominerede bøger
  • computer sat op med hjemmeside og klar til at modtage elevernes stemmer;-)
  • PLC opfordrer Mellemtrinnets dansklærere til at inddrage de nominerede bøger i undervisningen/bibliotekstimen, da eleverne via hjemmesiden har mulighed for både at læse og lytte til bøgerne.

Henvend dig til Anne-Mette, hvis du vil vide mere.