Forfatterarkiv: Jesper Nørskov

Nem og hurtig adgang til dine billeder og film – Alle fag

Når du tager billeder på din smartphone, kan du nemt og hurtigt få adgang til disse på din PC og tablet via en Dropbox-konto uden brug af kabler.

Alt du skal gøre er at oprette en Dropbox-konto, hvilket du kan gøre gratis på www.dropbox.com, og herefter skal du installere app’en på din smartphone.

Når du installerer app’en Dropbox på din smartphone eller tablet, bliver du spurgt, om du vil tillade automatisk camera upload. Det betyder, at hver gang du tager et billede, uploader den billedet automatisk til din Dropbox-konto.

Herefter kan du redigere og dele dine billeder i forskellige web 2.0 værktøjer fx Skoletubes Moviecut.

Du kan også vælge manuelt hvilke andre filer, du vil uploade til din Dropbox. Her kan du vælge lydoptagelser, videoer mm. På iPhone skal du installere app’en DropVox, for at kunne uploade dine memoer til Dropbox.

Spørg Bjørn, Anja eller Jesper på PLC, hvis du har brug for hjælp.

Dansk-historie.dk

Danskhistorie.dk dækker alt lige fra jægerstenalderen til dansk udenrigspolitik efter 11. september 2001.
Portalen indeholder lette og svære tekster omhandlende hovedlinjerne i den danske historie. Der er tilhørende billeder, quizzer, musik- lyd- og filmklip samt aktuelle temaer. Portalen er primært udarbejdet med henblik på at gøre historiefaget mere levende i folkeskolen, men den aktive historieinteresserede kan også få afprøvet sine færdigheder på forskellige aktiviteter. Det være sig alt lige fra byvandringer, gammeldags madlavning, håndarbejde, lege, spil og drama.

For lærere, der underviser på de ældste klassetrin, er der masser af inspiration og konkret materiale til afgangsprøverne, herunder 37 prøveoplæg, hvor de nyeste er “Kvinders valgret og ligestilling”, “Danmark og den kolde krig”, “Berlinmuren”, “Cubakrisen” og “Muhammedkrisen”.

For eleverne er der også hjælp at hente under menupunktet “Afgangsprøven”, hvor man kan blive klogere på bl.a. tekstopgivelser, prøveoplæg, forberedelse mm.

Spørg Jesper på PLC, hvis du har behov for mere information eller hjælp

Verdens-dyr.dk

På “Verdens-Dyr” finder du flotte beskrivelser af omkring 200 dyr fra hele verden.

Lær om dyrenes

  • Udseende og udbredelse
  • Føde og levevis
  • Stemmer og lyde
  • Formering
  • Trusler
  • Dyr der ligner

Siden indeholder tekst, billeder, lydfiler og videoklip.

Udover quizzer, konkrete opgaver og andre aktiviteter indeholder hjemmesiden også en søgeside, hvor du ved hjælp af forskellige kriterier kan finde konkrete undervisningsmaterialer til brug i din undervisning.

Spørg JN på PLC, hvis du har behov for hjælp eller har problemer med at bruge siden

 

Danske-dyr.dk

På “Danske-Dyr” finder du flotte beskrivelser af omkring 600 danske dyr.

Lær om dyrenes

  • Udseende
  • Udbredelse
  • Føde
  • Levevis
  • Formering
  • Dyr der ligner

Siden indeholder tekst, billeder, lydfiler og videoklip.

Udover spil, quizzer og en masse andre aktiviteter indeholder hjemmesiden også konkrete undervisningsforløb, der er lige til at gå til.

Spørg Jesper på PLC, hvis du har behov for hjælp eller har problemer med at bruge siden.

Ps. Hjemmesiden kan bruges i forbindelse med vores faglige læsekursus for 2. klasse – se her. Spørg Anja

Religionsfaget.dk

Religionsfaget.dk er meget anvendelig i undervisningssammenhæng, da der gøres meget ud af at skabe forståelse, sammenhæng og styrkelse af begrebsforståelse. Der bruges tekst, billeder, film – og lydklip til at øge forståelsen. Hjemmesiden har fokus på religionslæring, herunder: jødedom, islam, hinduisme, buddhisme, nyere religiøse bevægelser samt øvrige trossamfund som f.eks. Mormonkirken og Jehovas vidner. Og der er desuden filosofiske emner.

For hver artikel/tekst er der nederst forslag til aktiviteter, videre læsning, litteraturliste og forslag til oplevelser og arrangementer, man kan deltage i.

For lærere, der underviser på de ældste klassetrin, er der masser af inspiration og konkret materiale til afgangsprøverne, herunder 35 prøveoplæg inkl. et helt nyt “Tilgivelse”, hvor et billede af Anders Breivik er en af kilderne.

For eleverne er der også hjælp at hente under menupunktet “Afgangsprøven”, hvor man kan blive klogere på bl.a. tekstopgivelser, prøveoplæg, forberedelse mm.

Spørg JN på PLC hvis du har behov for mere information eller hjælp.

Overblik og notat-teknik i naturfagene – Mindmeister

I naturfagene kan det ofte være svært at holde styr på noter og have overblik over sammenhæng i fagområderne, og her kan Mindmeister hjælpe.

Fordelene er:

  • Noterne er altid tilgængelige.
  • Mindmeister fås til PC, Mac, smartphone og tablet.
  • Bedre overblik.
  • Man kan dele og samarbejde om ens noter.
  • Man skal ikke lave nyt login, da der bruges UNI-login.

Mindmeister kan til PC og Mac kan hentes ved at trykke her.
Mindmeister til smartphone hentes i Apps Store og Google Play.
Vejledninger til Mindmeister kan ses ved at trykke her. 

Yderligere hjælp og vejledning fås ved at henvende sig til BE på PLC.

N.B:
For at bruge UNI-login på smartphone skal man ind i “Indstillinger” og aktivere “Alternativ login”.