Tag-arkiv: Dansk

Læsemaraton

Læsemaraton tilbydes til 4.- 6. årgang – og kurset tilrettelægges i  samarbejde med læsevejlederen på Mellemtrinnet.

Mål:

  • at stimulere elevernes læselyst og læseglæde
  • at bidrage til at eleverne får gode læseoplevelser ved at præsentere skolebibliotekets udvalg af skønlitteratur

Program:

  • Intro til dagen
  • Eleverne læser
  • Eleverne melder løbende antal læste sider til skolebibliotekaren, som laver “bog-orm”
  • Højtlæsning

Maratonen løber fra kl. 8.00-11.30 og det er læsevejlederen, som er initiativtager til dagen.

Kontakt Anne-Mette, hvis du vil vide mere.

 

Kortfilm – Dansk

Film er stadig mange børns foretrukne medie – og med Kortfilm på skemaet har du muligheden for at arbejde med de filmiske virkemidler som:

  • Billedudsnit
  • Perspektiv
  • Point of view
  • Zoom
  • Klipperytme og krydsklip
  • Lyd – reallyd og effektlyd
  • – og meget mere

Book Anne-Mette – for vejledning om Kortfilm i undervisningen.

Book Anja – for vejledning i produktion af Kortfilm.

Se et eksempel på et undervisningsforløb til 1.-2. klasse med filmen Ernst i svømmehallen her.

Se et eksempel på et undervisningsforløb til 4. klasse med filmen Bulder-manden her.

 

Glogster – Dansk

I dansk skal eleverne arbejde med mange forskellige slags tekster – herunder de multimodale, som kombinerer billeder, tekst, tale, video.

Ved at arbejde med Glogster får eleverne muligheden for at arbejde kreativt med at kombinere de forskellige medier og udtryksformer i en ny og spændende præsentationsform.

Gloggen kan deles via andre sociale medier, fx Facebook, og kan via embedfunktionen indsættes i Skoleintra eller på en blog.

Undervisningsforslag:

  • Bog- og filmanmeldelser
  • Grammatikvejledninger
  • Fremlæggelser
  • Evaluering

Flip med Vitello – Dansk

I dette E-læringsmodul “Flip med Vitello”, kan du se, hvordan elever i 2. – 3. klasse  kan lave bladrevenlige Vitello-bøger. Eleverne skriver deres historier i fx Google Dokumenter og indsætter deres egne tegninger.  Når historien er færdig, laves den til en digital publikation i fx www.issuu.com. Denne publikation kan herefter deles på Forældre- og elevintra.

Se eksempel her

De danskfaglige mål med forløbet er:

– at give eleverne indsigt i en del af et forfatterskab
– at få et indblik i specielt Fupz’ sprog og måde at lege med sproget på
– at have fokus på indholdslæsning fremfor teknisk læsning
– at opøve viden og indsigt i at bruge sproget som virkemiddel
– at lege og eksperimentere med sproget
– være opmærksomme på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster
– udtrykke sig i enkle produktioner i billede og tekst

Bonus: du kan hente en gratis Vitello-opgavebog her

Anja vejleder i brugen af Google Dokumenter og www.issuu.com